Forfatter Trine V. Ipsen

Jeg skriver chick-lit med kant og udlængsel. Mit katalog inkluderer blandt andet bøgerne "Hjemme godt, ude bedst" og "Tjøs og tjærlighed" (begge shortlistet til Mofibo Awards).
I 2017 debuterede jeg som romanforfatter i genren historisk magisk realisme rettet mod unge. Bogen hedder "Under skoven danser vi" og er første bind i Koldblodstrilogien.
Med en cand.mag. i engelsk og med international erfaring som oversætter fortolker jeg desuden engelske og svenske bøger til dansk. Mine dage som globetrotter i andet end bøgernes verden er dog sat på pause, mens jeg skaber trygge rammer for mine to små piger i Karlslunde.
